top of page
INVITATION TIL
INTERVIEW

Har du lyst at fortælle om dine oplevelser og erfaringer med at amme dit barn?

Er du under 25 år og blevet mor til dit første barn for under 1 år siden?

Har du ammet dit barn i en kortere eller længere periode?

Hvis du kan svare ja til alle tre punkter - vil jeg meget gerne invitere dig til at deltage i et projekt. Alt hvad du skal gøre er at fortælle om din amning i et interview. Læs mere nedenfor....

 

AMNING

 - din fortælling

Fra du lagde dit barn til brystet første gang har du samlet vigtige erfaringer om amning

Du kan være med til at hjælpe kommende mødre med deres amning ved at sige ja til et interview om din amning. Uanset om du er stoppet med at amme før du havde ønsket eller fortsat ammer, kan dine erfaringer bruges.

Det, som du fortæller i interviewet om din amning, vil indgå i et afsluttende speciale på Kandidatuddannelsen i Jordemodervidenskab og eventuelt også blive udgivet i en forskningsartikel.

Formålet med specialet er at vide mere om hvordan mødre oplever deres ammeforløb, for at kunne støtte dem i at nå deres mål for amningen - på bedste måde. Specialet skrives med vejledning fra Syddansk Universitet og Komiteen for Sundhedsoplysning.

Der er behov for interviews med 5-10 mødre. Alle interviews foregår individuelt og forløber i perioden januar til starten af februar 2018.

 

Du vil skulle sætte ca. 1- 1 1/2 time af til at fortælle om din amning. Dit barn må naturligvis gerne være med, og du vælger selv hvor det skal foregå - evt. i dine egne rolige omgivelser.

Det du siger vil blive anonymiseret - du vil altså ikke kunne genkendes ud fra specialet, og du kan til enhver tid trække dig ud af projektet.

11. januar 2018
Update: Mange mødre har været interesseret i at dele deres ammefortælling. Mange tak for det!
Projektet har nu opnået mere end tilstrækkeligt med tilmeldinger og der er derfor lukket ned for tilmeldingen.
Mange tak for din interesse

TAK 

© 2018 by Jannie Rasmussen. Created with Wix.com

Hvem er jeg ?

Mit navn er Jannie Rasmussen - jeg er 39 år, gift og har to børn på hhv. 8 og 10 år.

Jeg har været jordemoder i 12 år og arbejdet på hhv. Roskilde og Næstved Sygehus indtil jeg startede på Kandidatuddannelsen i Jordemodervidenskab i 2016. Uddannelsen afslutter jeg juni 2018.

I min tid som jordemoder har jeg været med til at byde velkommen til mange dejlige børn. Sideløbende har jeg arbejdet projektorienteret med kvalitetsudvikling, patientsikkerhed og forandringsledelse indenfor jordemoderfaget.

bottom of page